Crufts 2007



Fredag den. 10 marts: drog jeg til Birmingham, for at repræsentere Danmark i den internationale juniorhandler finale. Vi mødte nogle aussie-venner i lufthavnen, og det er altid dejligt at snakke lidt om sine hunde! Hele turen derover gik rigtig godt. Vi havde dog (min mor og jeg) meget travlt da Australian Shepherd var i ringen samme dag – og vores ”danske” repræsentant i racen var Thornapple Aftershock ”Diablo”, som skulle kæmpe imod flotte hanner fra hele verden. Han gik hen og vant racen og senere BIG 2 ! MANGE GANGE tillykke til Bitta Wöhliche med lille mande-mus. Diablo er også en hund som jeg bruger i junior handling, så det var super fedt lige at nå og se den lille trold løbe rundt og vinde det hele!

Resten af torsdagen foregik på juniorhandlernes hotel (et hotel hvor alle junior handlerne som skulle deltage var inlogeret). Det lå langt pokker i vold, og når man selv skulle betale regningen for taxi frem og tilbage – løb det meget hurtigt op .

Om aftenen skulle jeg til galla-middag hvor jeg skulle op og holde en tale om hvem jeg, hvor jeg kommer fra, hvor lang tid jeg har handlet hunde osv. Bagefter stod den på gave uddeling fra alle lande, og jeg skulle så dele mine pakker ud, som DKK så venligt havde sponsoreret til mig.
Det var super hyggeligt at snakke med en masse fra hele verden, og dé som sad ved vores bord var : Japan, Island, Israel og Finland – så der var nogen fra næsten hver verdensdel, og der blev snakket om ALT og jeg lærte utrolig meget!

Lørdag den. 12 marts: I dag skulle jeg så opleve og se hele Crufts! Jeg skulle være der fra morgen til aften/nat, da jeg om aftenen skulle være med i en ”rehersal” altså en øvelse i at løbe ind ”store-ring”. Så det var en meget lang dag, men vi (min far, min søster og min mor og jeg) fik set en masse. Dog sad vi mest ved Saluki-ringen, da det var den race vi alle var mest interesset i at følge, og vi ville have lidt at sende til Henrik & Tony J.

Søndag den. 12 marts: Dagen hvor jeg skulle repræsentere Danmark i den internationale juniorhandler finale. Jeg havde kæmpet hele forrige år, for at være med til præcis denne dag – og OM det var en succes! Først skulle vi stå op kl. meget tidligt, derefter af sted med bus og så stod vi der ved indgangen alle sammen – og ventede! Så fik vi af vide at Sarah Dixon (planlæggeren af eventet) hvor vi skulle gå hen og måde vores juniorhandler-hunde. Min stod klar. En Old English Sheepdog – som hed Ralph. Jeg havde aldrig gået med en Old English Sheepdog, faktisk aldrig rørt en, før denne dag. Det første hans ejer sagde til mig var, at inden jeg skulle ind i ringen, skulle han ligge Ralph ned, så han vidste, at det var mig som bestemte. Det var lidt bekymrende, men jeg blev bare ved med at tænke på, at jeg jo hele tiden har arbejdet med de hunde jeg udstiller – så der ville ikke være nogen problemer. Der var helle ingen problemer! Ralpf var SÅDAN en dejlig hund! Men på trods af at han var sød og bamset, gemte der sig også et muskelbundt under al den pels, og en hund med masser af <<drive<<! Lige sådan som jeg bedst kan lide juniorhandlerhunde. Jeg synes nemlig ikke, der er noget værd at vise en hund som ikke har gnist og viser at den ”er på”. Men jeg var heldig at få en hund som var både på og havde masser af gnist!



Vi kom ind i ringen, og det gik bare fremad! Han er en af de sødeste hunde jeg har mødt, og fantastisk til at vise sig. Vi lavede både free-stand og alm. ståen inde i ringen og der var ikke på et tidspunkt hvor han ikke var på når jeg bad ham om det. Han arbejde virkelig godt sammen med mig. Så kom tiden hvor jeg skulle bytte hund. Der byttede jeg med repræsentanten fra Kroatien som gik med en Ruhåret Foxterrier. Den var 11 år gammel, og havde sine helt egne idéer, bla. synes den at det var sjovt at bide. Så jeg har et rigtig flot ar på min hånd! J Jeg lavede free-stand med den, og det gik super godt med den, det var også en god hund at få




Vi byttede igen, og jeg fik Ralph. Jeg fik en ordentlig krammer helt oppe på mine skuldre (inde i ringen). Hele arenaen hvor publikum sad, begyndte at grine ad os, og det var skam rigtig sjovt.

Jeg blev taget ud blandt de bedste 12, og dér var jeg SÅ lykkelig. Dér stod jeg – bedst ud af 12, ud af 36 dygtige junior handlere! Der havde aldrig været så mange junior handlere med på Crufts før, og jeg havde forbedret mig siden sidste år på Crufts. De 36 juniorhandlere som var med var alle så dygtige, jeg har ALDRIG set så mange dygtige juniorhandlere før, heller ikke sidste år på Crufts.


























Stort tillykke fra Webmoster Janni og den lille røde, som stadig husker Katrine :)))
<