Om os

Med denne side vil vi gerne præsentere os og vore hunde. Vi er en familie
i Odense bestående af fire personer og to hunde. Vore døtre Charlotte
(1987) og Katrine (1990) deltager aktivt i hundetræning og udstilling.
Katrine er kåret som 'Årets juniorhandler i DKK' i 2005, 2006 og 2007.

 
... hvordan det hele startede...
 
I 2002 blev vi enige om at anskaffe en hund efter flere års plagen fra
børnene. Til at starte med havde vi øje på racen Border Collie, men efter
at have læst om denne, besluttede vi at den ikke opfyldte vores krav. Den
intensive søgning på nettet begyndte og vi faldt straks pladask for
Aussiens karakter og udseende. Ved nærmere undersøgelse af racen og råd
fra forskellige opdrættere, turde vi binde an med opgaven.
 
Efter at have fået Mate lærte vi Margit Wachsberg, som ejer faderen til
Mate, at kende. Hun har vist stort initiativ med både træning og hyrdetest
og vist stor interesse for hvalpene og deres opvækst. Vi har stadig god
kontakt med Margit, og hun er altid klar med gode råd.
 
I sommeren 2004 besluttede vi at anskaffe vores hund nummer to. Ham fandt
vi hos Kennel Moon Rise i Tyskland. Efter at have set nogle vindende hunde
derfra på udstillinger herhjemme, besøgte vi Angela Kleinhans. Vores
første meget positive indtryk holdt fuldt ud! Vi var alle enige om, at
hund nummer to skulle findes der. Med lidt tålmodighed - "kommer tid,
kommer hund" - ventede vi på den rette hund for os. Twister kom til verden
den 10.10.04 og flyttede til Danmark den 09.12.04.
 
Vi har været så heldige at blive medejere af Moon Rise Special Offer i
2007 med A. Kleinhans. Han fandt straks sin vej til vore hjerter med sit
kærlige og vindende væsen.
 
Hundene er med til at give hele familien nogle gode oplevelser sammen. Læs
mere om de enkelte hunde på deres egne sider.

 
<